Drikker I ikke økologisk mælk?

Jeg kan ikke lade være med at være optaget af vores drømme om det perfekte liv. Jeg møder mange i min klinik som kæmper indre kampe med sig selv, for at gøre alt for at tilfredsstille andres forventninger, og i særlig grad samfundets krav, og mediernes fremstilling af måden, hvorpå man lever det rigtige liv, og helt igennem perfekte liv. Jagten på det perfekte liv kan vi jo nemt skabe hver i sær, for de sociale medier er en meget nem vej til at fremstille sig selv og sit liv på en måde, så det hele ser perfekt og lykkeligt ud på overfladen.

Det ser faktisk også ud som om vi lykkedes rigtigt godt med at bilde hinanden ind at det går rigtigt godt, og at vi har skabt det perfekte liv. For jeg hører ofte fra klienter i stolen overfor mig, at alle andre er indehavere af nøglen til det perfekte liv. Men jeg tror ikke på at nogen som helst har den nøgle. Og jeg tror heller ikke på, at den rummer den frihed og lykke vi tro der kan opnås ved at finde nøglen og hemligheden til det såkaldte perfekte liv.

I vores stræben efter at leve op til samfundets og mediernes krav og normer, glemmer vi nemlig at spørge os selv om, hvad vi egentlig gerne vil have i livet. Vi glemmer at mærke efter i os selv ,hvad der er vigtigt for os. I stedet for at spørger os selv om, er det her virkelig vigtigt for dig, eller er det fordi den sidste artikel du læste inden du faldt i søvn skræmte livet af dig. Satte angsten i gang, fordi den fik dig til at føle dig fejlfuld og helt forkert. Fordi den gav dig følelsen af, at alle andre helt sikkert gør alting det bedre og mere rigtigt end dig: at det fik dig til at føles sig som en fiasko, og lidt unormal.

Stop med at give dig selv mentale dummebøder – find istdet ud af hvad der er vigtig for dig og udlev det. Jeg har gennem længere tid tvunget denne praksis ind i mit liv, og jeg forsætter med hele tiden at spørger mig selv. Hvad er vigtigt for dig i denne sag/situation. For jeg har besluttet at forsætte min faretruende færd udi at leve det liv der gør mig glad, på trods af det uperfekte billede det kan male af mig. Jeg er som jeg er og det skal jeg ikke lave om på. Det samme gælder for dig, stop nu og start rejsen sammen med mig i dag.

En god historie fra det virkelige liv kan altid underbygge teorier og påstande.

Og lad mig ikke snyde dig for en god historie fra mit eget liv

Min datter er netop startet i skole og det hele er nyt og spændende for os alle. Efter den første uge i skolen kan jeg konstatere, at hun har sin skolemælk med hjem, og stort set ikke har drukket noget af den. Jeg spørger hende om, hvorfor hun ikke drikker sin mælk i skolen, og hun forklarer mig, at det er fordi den ikke smager som den mælk vi har derhjemme. Men det er den helt samme slags mælk, så det syntes jeg lyder mærkeligt. Hun fortæller mig også at ALLE de andre børn har en helt anden mælk end den hun har.

Da vi har afsluttet mælkesnakken, kredser mine tanker da forsat lidt om emnet. Mest af alt fordi jeg undrer mig over hvad mon de andre børn mon får at drikke, når hun som den eneste drikke helt almindelig minimælk. Og lige der går det op for mig hvori ”fejlen” ligger. For det forholder sig (formentlig) sådan, at jeg som den eneste forældre har bestilt ikke økologisk minimælk, og at resten af klassen på i alt 25 elever alle drikker økologisk mælk. Og det fik sat nogle tanker i gang. For jeg finder det alligevel lidt besynderligt, at vi som den eneste familie, ud af 25 familier, vælger den almindelige mælk, når vi handler fremfor den økologiske mælk? For hvis ”alle” undtaget os går af økomælkevejen ville der vel ikke være så meget ”almindeligt” at finde i supermarkedet hvis overhovedet noget? Kunne det være nogen alligevel vare blevet lokket ned af økovejen, da de sad og skulle bestille mælk til poderne, trods mælken i privatens køleskab er den uden økomærker. Det er ren spekulation, og det er sikkert langt fra rigtigt.

For det kan også handle om, at min datter tror at ALLE i klassen er lig med de 4 hun sidder og deler frokost med i denne uge. Men jeg ved også, at økologi er et brandvarmt emne, og det er på et område, hvor du let kan blive kastet lidt for løverne hvis du ikke følger økovejen. Og jeg må erkende, at det med det første faktisk gav mig lidt sved på panden og varme i kinderne, da det gik op for mig, hvordan det måtte hænge sammen.

For så kunne vi da stå der ene og alene i ikke-øko land – helt udenfor pædagoisk rækkevidde. Men ved nærmere eftertanke var det også rart, at jeg rent faktisk overhovedet ikke havde skænket det en tanke da jeg bestilte mælk, at jeg skulle gøre noget som helst andet end det jeg plejer at gøre. Nemlig – at bestille det vi altid køber, og ikke overvejer at gøre noget som helst andet for at passe ind i en kasse eller leve op til en samfundsnorm/regel!