Psykoterapi

Hvorfor...

Har du gennem længere tid følt mangel på glæde, og utilfredshed med dit liv. Er du ramt af stress, tristhed, depression, eller følelsen af at ”det hele” er uoverskueligt.

 

Bliver du ved med at gentage nogle uhensigtsmæssige mønstre, som fastholder dig en rolle eller kommer ud i en situationer, du slet ikke har lyst til at være i?

 

Vil du gerne indgå i et forløb og udvikle dig personligt?

 

Emnerne er mange, og ingen problemer er hverken for store eller små at gå til en psykoterapeut med.

 

Hvad er...

Psykoterapi er samtaleterapi der består i at psykoterapeuten ved hjælp af gentagende samtaler hjælper klienten med at opnå indsigt i egne tanke- og handlemønstre, og på den måde ændre problematisk og destruktiv adfærd. Ved hjælp af psykoterapi vil du kunne opleve dyberegående forandringer, hvis man går i terapi gennem længere tid. Der er mange forskellige måder at arbejde psykoterapeutisk, referencerammen jeg arbejder ud fra er psykodynamisk, systemisk og eksistentiel.

 

Hvordan...

Igennem et terapeutisk forløb tager vi udgangspunkt i hvilke emner, oplevelser, tanker og følelser, der optager dig. Du kommer med det der er vigtigt for dig lige her og nu. Det vigtigste er, at du føler dig tryg, og føler du kan sige hvad som helst, det handler ikke om at præsterere eller leve op til noget bestemt. Ingen emner er pinlige eller forkerte, det er din terapi og du bestemmer hvad den skal bruges til.

 

Psykoterapi er en personlig og privat proces, og det er derfor væsentligt, at relationen mellem dig og mig er kendetegnet ved gensidig tillid og respekt.

 

Alle samtaler er fortrolige, og jeg har tavshedspligt.

 

Jeanette Witt Psykoterapi & Coaching

Møllevej 6

3650 Ølstykke

 

+45 60 69 16 26

 

jeanette@jeanettewitt.dk